Carsten Norton: Engle dør aldrig: 1. bind: Hells Angels i Danmark: 1957-1997
Engle dør aldrig er første del af Carsten Nortons store tobindsværk om Hells Angels i Danmark. Bogen dækker perioden fra 1957, hvor de første grupperinger af unge med læderjakker ses og til og med afslutning en på den store nordiske rockerkrig i 1997.
Bogen er dokumentarisk og baserer sig først og fremmest på politiets efterforskning, som Carsten Norton har fået adgang til via Rigsarkivet samt bøger, artikler og interviews med en stribe af tidligere rockere, politifolk, journalister og andre med kendskab og tilknytning til miljøet.
Inspireret af den amerikanske bikerkultur opstår der gennem 1960’erne og 1970’erne såkaldte rockergrupper. En af grupperne bliver hen over nytåret 1980/81 optaget i Hells Angels. Carsten Norton gennemgår med tidslinje og faktabokse de konflikter, der opstår med rivaliserende rockergrupper op gennem 1980’er, hvor især Bullshit er rivalerne, og bogen kulminerer med den store nordiskes rockerkrig mod Bandidos op gennem 1990’erne.
Engle dør aldrig er et interessant og godt illustreret stykke kriminal- og danmarkshistorie, hvor man får et godt indblik i miljøet omkring Hells Angels. De store sager kender de fleste fra medierne, men med Engle dør aldrig får man et grundigt indblik i, hvad der ligger bag konflikterne, og den kan klart anbefales.