quacks of quedlinburg

Årets brætspil "Quacks of Quedlinburg"

01.12.19
Et af de absolut bedste spil på markedet lige nu - lån det før din nabo.

Månedens anbefaling fra min side bliver det tyske spil ”Quacks of Quedlinburg”, der netop nu omkring nomineringer af brætspil, går sin sejrsgang overalt i den brætspillende verden.

En gang om året samles landets svindlere og kvaksalvere i den lille by Quedlinburg. Her skal der ved hjælp af kløgt og snilde produceres de mest effektive trylledrikke, da der er masser af penge i at vinde konkurrencen. Spillet spilles af ni runder og i løbet af spillet bliver ens ingrediencer lige så stille udbygget så man til sidst kan producere noget meget spændende. Men hele tiden lurer faren for at den mikstur man arbejder på skal eksplodere, så hvor meget tør man putte i gryden og hvor heldig er man når der fikses noget op af sækken?.

Spillet vandt i 2018 årets ”Kennerspiel” i Tyskland, som er prisen for lidt sværere familiespil. Siden da har det også vundet priser i USA, England og Danmark og vil helt sikkert ligge under flere juletræer i år, når vi når den tid.

Spillet kan varmt anbefales, efter jeg nu selv har spillet det en 3-4 gange. Der er rig mulighed for at få variation i spillet qua de remedier der følger med. Reglerne er forholdsvis simple så se at få spillet det i den mørke tid vi er midt i.

Materialer
Reservér
  • Spil

The Quacks of Quedlinburg

(2018)
Læs mere