Tankespinder af Nicole Boyle Rødtnes

Tankespinder er første del i serien "Elverdans" om elversøstrene Ravna og Maise, som i en normal verden må skjule sandheden om, hvem de er. En spændende dark fantasy serie for 10-14-årige.

I 3 år har de 13-årige tvillinger levet hos deres mors menneskeveninde Vera, mens moren er på flugt for elverjægeren Marvis. "Elverpiger er hule i ryggen og kan fortrylle folk", siger søstrenes dansklærer, "og møder man en, risikerer man at blive danset til døde". Sådan var det også i gamle dage, men ikke længere. Ravna og Maise er elvere og de skal danse for at samle energi, men pigerne har lært trække energi fra træerne i skoven i stedet for mennesker.

Udadtil lever pigerne et normalt tweenliv med skolegang, men hele tiden kæmper de for at skjule hvem, og hvad de er. Og at forelske sig er strengt forbudt. Det får konsekvenser for Ravna, da klassekammeraten Noah får følelser for hende og opdager mere, end han burde. Hun har også evnen at få ham til at glemme, men det koster.

I anden del i serien flytter en mare, som hedder Agnes, ind, og en ny dreng Tjørn starter i klassen. Men er det ham fra Maises drøm? Ham, der vil slå Ravna ihjel?

De velskrevne og overkommelige og spændende bøger, som slutter med solide cliffhangers. Sproget er flydende, personerne troværdige og mixet mellem normalt pige liv og det overnaturlige islæt fungerer rigtigt godt.

Findes også på eReolen Go.