E-resurser

Der findes masser af gode muligheder for at finde information på. Her kan biblioteket tilbyde dig fri adgang til forskellige databaser.

► E-resurser hjemmefra

Fokus på:

eReolen
Ereolen er folkebibliotekernes tilbud på ebøger og lydbøger, hvor du som biblioteksbruger har mulighed for at låne ebøger og lydbøger på nettet.

Ebøgerne og lydbøgerne på eReolen.dk kan du streame/downloade til direkte på din computer, tablet eller smartphone.

Har du iPhone/iPad eller en smartphone/tablet med Android version 4.4 eller nyere, kan du hente app’en eReolen. Den giver mulighed for at downloade ebøger og lydbøger, så du kan tage dem med dig på farten uden at være online.

For at kunne benytte eReolen, må du først registreres som låner på dit lokale folkebibliotek. 
Du får da lånerkort og pin-kode, som du skal anvende til at låne via eReolen.
 
Bemærk, at det er nødvendigt, at du bor i samme kommune, som biblioteket du registrererer dig hos, dvs. biblioteket i din hjemkommune.

Det er p.t. kun muligt at låne 5 ebøger og 5 lydbøger om måneden pr. låner ved Jammerbugt Bibliotekerne. 

Læs i øvrigt de grundige vejledninger på ereolen.dk, før du giver dig i kast med download/streaming. Så undgår du at støde på problemer undervejs.

God læselyst.