Biblioteket kommer

”Biblioteket kommer” er en service for ældre, handicappede og svagelige, som ikke selv kan komme på biblioteket. Du kan tilmelde dig ordningen ved at ringe eller skrive til biblioteket. Herefter vil du blive kontaktet af den bibliotekar, som fremover vil betjene dig. Ordningen er gratis og for borgere i Jammerbugt Kommune.

Der kan være ventetid på at komme med i ordningen. 
 

Hvad kan du låne? 

Du kan låne romaner, tidsskrifter, fagbøger, lydbøger, bøger med stor skrift, musik, video og DVD. Du er altid velkommen til at ringe til bibliotekaren eller udfylde en bestillingsliste, hvis du har særlige ønsker.
 

Hvor ofte modtager du bøger?

Bibliotekets medarbejder bringer og henter materialerne 11 gange om året på en bestemt ugedag. Der bringes ikke bøger ud i juli måned. Hver gang ”Biblioteket kommer”, får du at vide, hvornår du modtager bøger næste gang.

 

Hvordan kommer du med i ”Biblioteket kommer”-ordningen?

Du kontakter dit lokale bibliotek i Brovst, Fjerritslev, Pandrup eller Aabybro via mail eller pr. telefon.
 
 

Brovst
 
Johan Bisgaard - tlf. 7257 8500 
 
Fjerritslev

 

Anna Marie Toft Sørensen - tlf. 7257 8503
 
Pandrup

 

Mary Høtoft - tlf. 7257 8505
 
Aabybro
 
Anette Underlin - tlf. 72578507