Maria Helleberg
Maria Helleberg

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Maria Helleberg

Kvinderne fra Thy Forfatteraften med Maria Helleberg

Maria Helleberg er en af de mest læste danske forfattere gennem mange år. Vi er stolte af, at kunne byde på muligheden for at opleve hende.

 

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie.

Kvinderne fra Thy er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand.

 

Kvinderne fra Thy er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

 

Kom og oplev en aften i Maria Hellebergs selskab.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.